Jeg er ikke vildt kreativ, men jeg holder af at fotografere, hækle og til tider laver jeg et og andet fødselsdagskort.

Foto er noget jeg altid har synes var skægt, bag linsen har jeg ofte kunne glemme mig selv, slappe af og glemme tid og tanker.

Hækling er en noget nyere interesse og specielt efter jeg lærte at læse opskrifter er det gået hen og blevet helt sjovt. Det at man kan producere noget som kan bruges både af mig selv og af andre, så som pulsvarmere, trøjer, bamser og tæpper, gør det lettere at sætte sig ned og tage hæklenålen i hånden.

Kort og pynt er ikke noget jeg gør mig så ofte i, men en gang i mellem falder der da et og andet af af kort og specielt julepynt.