Jeg er i start 30erne, jeg er sygeplejerske, datter, søster, medmenneske, veninde, nettokunde, dansker, verdensborger, påhæng, rejsende, vandrer, omstrejfer, haveejer samt andre roller jeg måtte sætte mig selv i.

Som så mange andre unge kvinder har jeg slidt med selvværd, angst og haft perioder med depression. Jeg har haft de vilde angsanfald, slidt med humørsvingninger og generelt haft alt for høje forventninger til mig selv. Efter to psykolog forløb, det første på Sct. Hans og det sidste på Rigshospitalet, og med enorm støtte fra mit bagland, mine forældre, veninder og daværende kæreste og nuværende rigtig gode ven, har jeg det rigtig godt med mig selv. og i mig selv. For det aller meste i hvert fald, jeg har stadigvæk dårlige perioder, negative tanker, katastrofetanker og oplevelsen af ennorm tristhed. Jeg har bare efterhånden lært at håndtere det, og acceptere det, så dårligdommene ikke når at overtage hele kommandoen.

Jeg prøver i hverdagen at huske at værdsætte mig selv, mine styrker og svagheder (som jo nogen gange er de samme ting) og huske på alle de små ting i livet, som gør livet værd at leve, og de dårlige perioder værd at kæmpe sig igennem.

Dette er mig – jeg er Ståløre.